Familiens sejltur

Vi besluttede at sejle fra Dunkerque til Boulogne-Sur-Mer næste morgen. Aftenen forinden talte skipper med et ældre svensk ægtepar, der sejlede i sommerhalvåret og havde båden på land om vinteren. De kom fra Åland. Vi drøftede lidt vindmølle, idet vi havde haft lidt problemer med vores - og de havde samme mærke som vores, blot en model som var et par år ældre.

Det havde blæst ganske meget hele dagen, og han mente at der eventuelt godt kunne være lidt hård sø rundt om hjørnet - efter Calais. Vi checkede vejrudsigter fra 3 forskellige kilder, der alle stort set lovede jævn vind dagen efter. Frisk vind om morgenen / formiddag, men aftagende til jævn vind ved middagstid - hvor vi forventeligt ville runde det skarpe hjørne.

Dagen startede med overskyet og noget blæsende fra vest. Det klarede lidt op ved 10-tiden - og da vi var forbi Gravelines efter ca. 10 sømil var vi ude af en snæver bøje-passage med grundt vand på begge sider.

Vi satte sejl med et enkelt reb i storen. Vi var på kryds med en relativ vind på 10-12 m/s. Bølgerne byggede sig op til 1-2 meter, hvilket som sådan ikke er noget problem for Beetle, men idet vi var på kryds og med en sejlet fart på over 6 knob, så gav det en del banken i søen. Ydermere vidste vi godt, at de første par timers sejlads i modstrøm nu var vendt til et par knobs medstrøm, hvilket vi normalt sætter meget pris på. Dog skriver mange om, at wind against tide i Den Engelske Kanal kan være en træls sag. Ganske rigtigt - søen blev meget stejl og umulig at sejle på bidevind. Vi besluttede at gå ind til Calais, som lå 3-4 sømil længere mod vest. Derudover skulle vi sejle yderligere en sømil mod vest, som følge af en lang grund der løb øst-vest for indgangen til Calais havn, og som alle færgerne også sejlede uden om.

Vi kom ind i havnen og fandt en ventebøje, hvor vi tilbragte 4 timer og 40 minutter indtil vandet (tidevandet) var tilstrækkeligt højt til, at vi kunne sejle over den Sill (undersøisk mur), der holder vandet inde i marinaen. Vi afventede lyssignal - 10 minutter herefter roterede en drejebro og 5-6 både sejlede ind.

Der var et larmende tivoli på den anden side af marinaen ca. 100 meter væk. Efter at have fundet en restaurant med burgermenuer, gik vi til tivoliet. Skipper havde noget fyldt mave, idet skipperinden kun bestilte en Caesar salad, fordi hun gerne vil have noget af skippers burger, som så bestilte en triple-burger. Skipperinden ville også gerne have indflydelse på, hvilket noget ost der skulle på. Hun spiste dog ikke noget af den, og det endte med at skipper måtte spise hele den 15 cm høje burger selv. Næste morgen fik vi en dejlig sejlads rundt om det skarpe hjørne - Cap Gris-Nez og fandt en fin plads i Boulogne-Sur-Mer.

I Boulogne-Sur-Mer var vi oppe i den gamle bydel og så en 700 år gammerl kirke samt en bygning der havde været hotel for General Napoleon. Desuden var vi ved stranden da det næsten var lavvande og måtte gå 3-400 meter til vandkanten - hvor vi fik bygget et stort sandslot med voldgrav.

Efter et par dage måtte vi drage til Dieppe - for nogenlunde at holde tidsplanen. Der var ganske frisk vind om formiddagen og fra den forkerte retning, men vejrudsigterne forudsagde, at det ville aftage om eftermiddagen.

Allerede inden vi var ude ved de store wave breakers kunne vi se de søer, der stod ind over. På grund af den lave vanddybde på 15 meter var søerne som bjerge på 4-5 meters højde. Der var flere både på vej fra syd, men ingen den anden vej, som vi skulle - Syd-Sydvest.

Skipper mente, at det egentligt var dårligt sømandsskab at sejle ud i de forhold og endda på læ kyst med mange sømils sejlads uden havne at anduve. Skipper og skipperinden blev dog enige om, at hvis det ikke blev værre og ville aftage om et par timer - så skulle vi nok fortsætte.

Efter et par timer aftog søen langsomt, vi satte et reb i storen og sejlede i medstrøm stort set uden banken i søerne, idet vi var kommet ud på lidt dybere vand og bølgerne fladede lidt ud. Vi anduvede Dieppe i mørke kl. 23, men med en smuk oplyst by og havnepromenade. Alle restauranter havde lukket for køkkenet. Vi fandt dog en lille kebab-biks, hvor vi købte lidt kebab og hamburger. Da manden hørte vi var fra Danmark - fortalte han, at han var fra Kurdistan og gav børnene hver en slikkepind.

Skipper havde på et bykort set, at der var spa og termiske bade i byen. Da familien var på gåtur ned til og langs med stranden kom vi forbi stedet. Det så rigtig godt ud med flere bassiner, indendørs såvel som udendørs og med vandrutschebane.

Vi fik lidt frokost på en restaurant, hvilket indebar deling af en flaske rosévin og hentede efterfølgende badetøjet. Kvinden i billetlugen noterede vist, at skipper ikke var franskmand. Hun spurgte ihvertfald til badebukser, men den gik ikke. Skipper måtte bekræfte, at han da så sandelig havde sådan nogle badebukser som hun viste frem.

Vi badede til huden var ved at falde af fingrene. Sif prøvede sin nye dykkermaske, som vi havde købt i Dunkerque og Oscar prøvede skippers, som han fint kunne passe - så meget for skippers slanke ansigt. Skipperinden mente, at det måtte være Skippers kur (slankekur) der medførte den løse hud. En særlig slankekur, der medførte vægttab primært på fingerspidserne.

Efter badeturen fik vi lidt rosévin i cockpittet og gik derefter på en pizzarestaurant og bestilte igen en flaske rosévin. Skipper tabte en gaffel fra 40cm´s højde og ned på tallerkenen. Skipperinden mente, at skipper måtte være stiv, hun havde aldrig set ham tabe en gaffel før. 2 minutter senere skar skipper et stykke pizzakant, der fløj 90 grader væk fra tallerkenen. Vi fandt aldrig stykket. Skipperinden mente, at det måtte være al den løse hud fra svømmehallen.

Efter restauranten ville skipperinden gerne gå ned til vandet. Skipper mente, at hun stallede og ikke ville ned og gå på flødepontonerne (flydepontonerne).

Næste dag var skipper i masten for at tage vindmåleren ned. Den var holdt op med at virke efter Dunkerque. Så skal man jo finde et posthus - og inden for åbningstiden. Vi fandt det på nettet - og der var åbent igen efter 14. De havde dog ingen papkasser eller lignende - så vi måtte på udflugt. Heldigvis spottede skipperinden noget pap ved en affaldscontainer, som vi benyttede os af.

Tidligt næste morgen var der afgang til Le Havre.

Dagen efter Amsterdam Zoo var der dømt hovedrengøring af båden. Skipper tog det over dæk - inklusive at skrubbe alt med en børste. Skipperinden tog det under dæk. De 2 gaster var fritaget for tjeneste.

Vi fik lidt frokost på stranden og var efterfølgende ude at bade. Det var lavvande, så der var langt at gå til vandkanten.

Vild Luxus med René Ibsen var sejlet om morgenen og Mary fra Norge var sejlet om formiddagen. Vi besluttede at sejle om aftenen ved 19-tiden efter at have tanket diesel - og stilede efter Oostende, Belgien. Det var en strækning på 100 sømil. Skipper ville gerne have en time på øjet, inden vi kom ned til Hoek van Holland - hvor der forventeligt ville være en del tung trafik. På strækningen syd derfor ville der navigationsmæssigt være lidt udfordringer med diverse fyr og grunde.

Skipper fik sin søvn og overtog vagten resten af natten. Hoek van Holland blev passeret for motor i medstrøm med knap 9 knob over grunden.

Da vi ved 10 tiden næste formiddag var ca. 10 sømil fra Oostende øgedes vinden pludseligt til +20 m/s. Bølgerne rejste sig hurtigt til 1,5 meter og det var umuligt at komme frem. Vi ændrede kurs til Zeebrugge for således at sejle med bølger og vind. Fordelen ved denne taktik er, at den relative vind omgående dropper, idet man nu sejler med vinden. Dette kræver dog, at man har tilstrækkeligt sea-room til ikke at ende på grund. Efter 15-20 minutter aftog vinden dog - og vi besluttede at fortsætte mod Oostende som egentligt planlagt. Vi ankom og fik en fin plads lige uden for slusen midt i byen.

Da havnefogeden kom sejlende i motorbåd for at opkræve havnepenge, spurgte skipper ham om der var forecast på den vindøgning. Havnefogeden fortalte, at det var lokale thundershowers. Skipper talte senere med en hollænder, der lagde sig uden på os. Han havde ligget i Breskens (tæt på Zeebrugge) - ca. 10 sømil fra hvor vi blev ramt - og havde set tordenbygerne på radaren. De havde haft 28 knobs vind i havnen (ca. 14 m/s).

Dagen efter var vi på marked og indkøbte brød, oliven, mozzarelle og tomatpasta. Vi fandt en park hvor der var en fin legeplads (EUR 3 pr. barn). De voksne sad derinde og fik en øl og lidt rosévin. Senere var der hygge på båden med den indkøbte mad. Efterfølgende var vi på stranden og bade.

Skipper foreslog at sejle til Dunkerque om aftenen. Det var en strækning på 30 sømil. Navigationsmæssigt var det svært med mange grunde, men i medstrøm foretog vi turen på 4 timer. Afgang kl. 20 og ankomst kl. 24. Sejladsen var for motor grundet lav vind og iøvrigt imod. Skipperinden og de 2 gaster var under dæk og se Snehvide.

Turen gik fint - alle bøjer blev checket - og de bøjer der ikke var waypoints blev checket mod søkortet. Væsentligt ved sejlads i disse farvande er strømsætningen. Når kursen mellem 2 bøjer var på tværs af kysten (og ikke langs med) med tager strømmen båden med 1-2 knob. Hvis man ikke tager højde for det og blot i mørket sigter mod næste bøje - så ender man inde på grundt vand (1 meter). Ikke så mærkeligt, at søkortet er spækket med "Wk" (Wrecks).

Vi anduvede havnen i mørke. Fra de store fyr ved indgangen og ind til marinaen er der 1 sømil (1,85 km) - det er lidt andre forhold end derhjemme.

Dagen efter var i byen og var bl.a. i en stor sportsforretning - hvor vi bl.a. købte en rygsæk til fødevareindkøb samt svømmefødder og maske til Sif.

Næste morgen kom Skippers morgenløb forbi en svømmehal, som vi tog over til senere på dagen.

Inden Oscar og Skipper nåede at klæde om, kom Skipperinden og fortalte, at hun som betalende Visiteur ikke måtte gå igennem kvindernes omklædning. Ydermere, at Sif ikke måtte bade uden en badehætte. Ok, vi fandt lidt kontanter, og gik til automaten i forhallen og købte en badehætte.

Skipper og Oscar fik klædt om, og skulle aflevere vores tøj, da kvinderne i modtagelsen fortalte, at Skipper ikke måtte bade i sine lyserøde badebukser. Ikke på grund af farven, men fordi det var badeshorts og ikke badebukser som sådan.

Så måtte skipper klæde sig på igen, ned til billetlugen og stå i kø en gang til (som heldigvis var reduceret i mellemtiden) for at veksle. Skipper fik trukket et par badebukser (EUR 13), og gik endelig i svømmehallen med børnene - hvor han måtte give den som strandløve med et par badebukser, som han bogstaveligt talt havde trukket i en automat.

Puk måtte som Visiteur og ej omklædt ikke gå med ind i den del af svømmehallen hvor bassinet med det lave vand var og hvor børnene badede med Skipper, men blev forvist til tilskuerpladserne i hallen hvor der var baner udlagt til trænings- og konkurrencesvømning.

Vi havde lagt svømmevest og 2 gange børnenes svømmebriller på nogle hylder ved bassinet, men Sif´s helt nye svømmebriller, som farmor netop havde købt i Slotssøbadet få uger forinden blev taget en anden. Skipper så en far og ung søn (3-4 år) med et par blå Arena svømmebriller, der lignede vores ganske meget og kommenterede det for ham, men uden bevis og med sprogbarrieren var det vanskeligt. Da faderen og sønnen gik til bruseafdelingen - lagde skipper etuiet til brillerne ved bænken derinde - så kunne de - i tilfælde at de var skyldige - have fornøjelsen af at se på det.

Inde i hallen blev Oscar og skipper antastet af livredderen, der via en oversætter fortalte, at vi skulle have badehætter på. Skippers hårlængde var i badende stund 12 mm og Oscar´s var 18mm. Heldigvis hentede livredderen 2 badehætter som vi kunne låne.

Ligemeget er det så, at franskmændene og ditto kvinder kan jeg forstå - bruser sig med badetøj på - og der ingen sæbe er! It doesn´t really make any sense...

Anyway, børnene havde været glade for badeturen.

Inden afgang fra Den Helder blev tidevandstabellerne aftenen før studeret. Sejladsen til Ijmuiden var kun ca. 30 sømil - så det kan betale sig at time tidevandet. VI sejlede dog lidt tidligere, idet vi var klar og lige så godt kunne tage afsted.

Indledningsvist anvendte vi High Water Dover og foretog korrektion derfra, men så skal vi korrigere for såvel ændring fra UT (Universal Time) til Universal Time minus 1 (Europæisk Central tid) og desuden yderligere en justering for sommertid. Det var nemmere at anvende High Water Hoek von Holland, idet vi i tabellerne blot skulle korrigere en time for europæisk sommertid.

Dog skal man derfra så via tide charts vurdere - hvornår flowet er optimalt (løbende syd-vest) ved afgang fra Den Helder.

Vi havde kryds hele vejen og på et tidspunkt med noget øget vind og en del banken i søen (fordi Beetle sejlede så hurtigt). Anyway, det er skønt at time tidevandet - så der er medstrøm og at man på kryds sejler 7,5-8,0 knob.

Der kom utallige spørgsmål fra ungerne "hvornår er vi der?". Ved den sidste forespørgsel fra Sif svarede Skipper "1 sømil" hvortil den unge frue gentog "jeg sagde hvor lang tid er der?!" - Skipper måtte svare "10 minutter". Heldigvis havde Skipper aftenen forinden undervist i anvendelsen af kølhaling, hvilket gav anledning til noget ro på skibet. Skipper og skipperinden var i tvivl om straffen var til forebyggelse eller definitiv. Skipperinden bidrog med, at de mange rurer på skibene i datiden ville flænse personen - og ja, hajerne ville blive tiltrukket. Men vi er ikke barbarer på Beetle - vi har ingen rurer under bunden...

Vi fik anduvet Ijmuiden Seaport Marine, hvor der tæt på lå en norsk båd Mary med dansk skipper og norsk skipperinde - de var bosiddende i Norge. Beetle´s skipperinde talte med dem. De skulle ligeledes sejle med ARC´en, men havde ikke fået sat deres ARC flag. Efter også at have set vores flag - fik de hurtigt sat deres.

De have iøvrigt været i Kerteminde og havde talt med René Ibsen fra "Vild Luksus", der er en af de 3 danske både, der skal sejle med ARC´en. Skipper har mailet med René Ibsen, men har ikke truffet ham.

Den sidste danske båd er Essex Girl med Jan Olesen, som skipper kender fra Sølvroret 2012 - hvor Jan deltog i sin egen båd GS´en . en Grand Soleil 46.

Dagen sluttede med en overdosis rosévin, så vi stort set ikke var i stand til at betjene maskinen til havnepenge. En Thai restaurant, hvor vi bestilte gin tonic, men fik 2 stk. tonic uden gin - lost in translation. Vi endte med at spise så meget i øvrigt helt fantastisk thai mad, at vi må tage en overliggerdag og dagen efter tog bussen de 30km ind til Amsterdam - hvor vi tog i Amsterdam Zoo.

Efter et par timers sejlads i Elben forsvandt norske Eventyr af syne. De var skipper samt 2 kvinder ombord. Vi antager, at det var et kærestepar og en veninde. Skibet var med 2 master, men efter at være kommet fri af Elben og ud idet åbne - var de ikke længere at se (ej heller med kikkert). Vi formoder, at de er taget nordvest mod Helgoland. De var sejlet fra Norge primo juli via København og havde ikke så travlt.

Det blev et længere stræk mod Den Helder. Der var ikke så meget vind, så genakkeren fungerede - alligevel sejlede vi kun ca. 5 knob. På et tidspunkt sejlede skipperinden bag om et stort skib, der lå for anker ud for Wilhelmshaven. Det tog alt vind ud af sejlene - så vi stort set mistede styrefart. De er høje de skibe og skærmer fuldstændig for vinden.
Skipper var under dæk for at tilberede røræg, pølser og stegte frikadeller.

Skipper havde nattevagten og fik ca. 4,5  timers søvn á 20 minutters intervaller. Det var lidt underlidt at sove under dæk og ikke i cockpittet. Men det har reelt ingen betydning. Fordelen ved at være under dæk er, at man lettere kan høre AIS alarmen.

Æggeuret blev stillet på 20 minutter. Iphone blev stillet på nedtælling - ligeledes med 20 minutter. Når uret ringede var det op i cockpittet og checke for trafik, checke AIS, checke at vi sejlede parallelt med ledefyrene og at strømmen ikke havde sat os uhensigtsmæssigt.

Den Helder blev anduvet ved 19 tiden mandag aften d. 22. juli. Marinaen vi ligger i er noget i retning af en transitmarina, der ligger inde på militært område.

Vi gik op i byen og til den nærmeste beværtning, hvor Bjørn, Kaare og jeg fik frokost og en øl, da vi kort mellemlandede i Den Helder på vej hjem fra England i oktober 2008.

Næste dag fik vi besøg af tolderne mens vi spiste morgenmad i cockpittet. Tolderne ville se pas og skibspapirer. Den ene tolder udspurgte os - han var den yngste og lærlingen. Bl.a. spurgte han til construction of the Baot "Is i a steel boat?" hvortil skipper svarede "Glasfiber". Senere spurgte han " what kind of boat is it, is it a Bavaria?"  - skipper bevarede roen, tolderen var trods alt bevæbnet - og svarede X-Yacht.

Ja, vi har jo alle prøvet at være nye i faget. (I øvrigt blot en lille anekdote og intet i øvrigt at udsætte på Bavaria - vi er jo blot glade for Beetle, som den er).

Senere på dagen stod det som lovet på krabbefangeri. Over 2 omgange fangede børnene med lidt hjælp fra de voksne - ca. 40 krabber, som begge gange blev lukket nænsomt ud til krabbevæddeløb.

Afgang fra Haderslev fredag d. 19. juli kl. 17. Victor vores vistnok 84 år gamle nabo var forbi sammen med skipper og skipperindens respektive mødre. Vi fik champagne og lidt fast til maven - hvorefter der var afgang mod Kiel. Vi startede med en natsejlads for at komme lidt i træning.

Skipper øvede æggeuret med 5 minutters intervaller, men kunne ikke rigtig sove. Klokken 1 om natten løjede vinden - sejlene kom ned og motoren blev startet. Skipperinden overtog vagten og skipper fik 1½ time på øjet i cockpittet.

Kiel blev anduvet ved halvsyv-tiden - hvorefter vi lagde os til at sove i 2 timer. Derefter morgenmad til hele familien hvorefter vi sejlede ud til de både der lå og ventede ved Holtenau slusen.

Efter indslusning ved halv elleve tiden var der allerede meget varmt. Efter skipper havde set en anden båd sætte parasol (nej, det er ikke et sejl) trak han sig eget indkøbte med spilholder frem. Skipperinden synes det var et lidet kønt syn, men inden længe fandt hun sig godt til rette i skyggen under parasollen, der snildt kan flyttes fra spil til spil efter behov.

Brunsbuttel blev anduvet ved 18-tiden hvorefter vi fik pizza samt cola, øl og vin, skønt.

Næste morgen kommer en norsk båd ind i den lille havn, der ligger lige ved slusen. Vi er ved at spise morgenmad, og siger at vi sejler om ½ time. De vil gerne ligge uden på os imens. Vi får en snak med dem og skipper spørger hvor de skal sejle hen - hvortil de svarer Caribien. Skipperinden kommenterer, at det skal vi også - hvorefter nordmændene var ved at gå ud af deres gode skind. De sejlede med ARC flaget. Vi havde ikke fået sat vores endnu (havde ikke haft tid og regnede ikke med at møde ARC både førend langt, langt sydligere), men da vi var ude i Elben kravlede skipper i masten og fik etableret en flagline under bagbord salinghorn - hvorefter vores ARC flag ligeledes blev hejst.

NyereOversigtÆldre