Familiens sejltur

Le Phare Bleu viste sig at være yderst lækker, med en glimrende restaurant, der samtidig havde ganske rimelige priser. Dagen efter ankomst kom Mads og Pam samt børnene Afika og Thyra over, så de 4 unger legede i swimmingpoolen samt så Star Wars m.fl.

De voksne fik sig i mellemtiden nogle Pina Colada´s samt nogle rum punch af kraftig kaliber. Vi besluttede at blive nogle dage mere og leje bil herfra. Det blev til en hvid 4 hjulstrækker, som vi lejede i 2 dage. Den blev leveret til marinaen og vi kunne blot returnere nøglen i receptionen efter brug.

Den første dag kørte vi ind til hovedstaden St. Georges, hvor vi hævede lidt kontanter, derefter af en stejl og kringlet vej op til Gr. Etang nationalparken, hvor vi ankom tidligt på formiddagen. Vi fik lidt morgenmad hvorefter vi gik hen til de få parkerede biler. Heldigvis var vi nogle af de først ankomne til nationalparken, så aberne var sultne / interesserede i lidt at spise.

På vejen op mod nationalparken havde vi købt 2 poser med noget vi troede var æbler. Det viste sig dog at være en anden frugt, som var lidt sød og ikke helt faldt i vores smag. Dem kunne aberne til gengæld godt lide hvorfor det lykkedes både Sif og Oscar at håndfodre de søde Mona aber. Det er en truet art, så vi var heldige at se dem.

Vi gik et lille hike og kørte derefter lidt retur ned af bjerget til Annandale Falls, for at se et mindre vandfald. Derefter kørte vi op over bjergtoppen og ned på østsiden for at spise lidt frokost i Granville. Derefter kørte vi til at lille petting-zoo, som vi havde læst om i guidebogen. Der var også Mona aber, samt bæltedyr, possoms, papegøjer, skildpadder, slanger, geder, ænder, gæs.

Dagen efter kørte vi til Belmont Estate hvor der er kakaoproduktion. Det var en spændende oplevelse og desuden havde de også der såvel papegøje, som skildpadder og geder. Bagefter gik turen 10 km mod øst til Antoine Rum Destillery hvor vi ligeledes fik en rundvisning. Smagningen begrænsede sig til få centiliter rumpunch (16%), idet Skipper og Mads aftenen forinden havde kigget noget dybt i rum punch og andre varianter inden for cocktails. Pigerne virkede noget mere sobre.

Vi lå i marinaen et par dage mere for lige at ordne vasketøj og lidt diverse hvorefter vi sejlede rundt om det sydvestlige hjørne og ind til Port Louis Marina i hovedstaden St. Georges.

Vi shoppede et par nye bikinier til Sif samt en t-shirt til Oscar. T-shirten er hvid, men når den kommer ud i sollys fremtræder der en stort grønt firben på den - det var selvfølgeligt meget cool. Dernæst var skipper til damefrisør (unisex salon) til en noget tiltrængt trimning af hår og skæg. Ved havnefronten lå Haus Schnitzel, der var drevet af et tysk ægtepar. Der fik vi en sen frokost og nogle velvoksne og yderst saftige wienersnitzels.

Udover at befolkningen på Grenada er yderst venlige, så er vejrforholdene også behagelige. Der er ikke nær så kraftig vind som længere nordpå og nogle aftener var der næsten vindstille i marinaen.

Den 23. januar var det blevet tid til at komme nordpå, og vi fik en fin sejlads på bidevind i 9 m/s de 30 sømil op til Carriacou, der også er en ø under Grenada. Her lå vi et par dage i den beskyttede Tyrrel Bay og derefter sejlede vi nordpå om til hovedbugten og lå for anker ved den lille Sandy Island, der vel er 200 * 50 meter.

Vi lå lige syd for øen på 4 meter vand med helt lyst sand på bunden. Efter at have fået hot dogs til frokost tog vi gummibåden ind til stranden. Det var helt fantastisk at snorkle her. Skipper hentede Sif og snorklede med hende på ryggen hen til revet - hvor vi snorklede 1-2 meter fra en stime på 100 farverige fisk. Bagefter svømmede vi tilbage og Oscar fik ligeledes en tur på Skippers ryg - hvorfra han med dykkermaske også kunne ligge og betragte det farverige dyreliv under ham. Idet vi var godt ankret og Park Rangers havde oplyst, at det ikke var et day anchorage men et 24 hour anchorage - så blev vi natten over.

Næste morgen sejlede vi de 2 sømil til hovedbyen Hillsborough for at gå til Customs og Immigration for at checke ud fra Grenada. Vi sejlede derefter de 8 sømil nordpå til Clifton Harbour på Union Island - hvor vi havde været før. Her skulle vi checke ind til St. Vincent and the Grenadines.

I Clifton besteg vi Fort Hill, der havde en forrygende udsigt over Union Island samt Palm Island, Carriacou, Petit St. Vincent og Petit Martinique mod syd, samt Tobago Cays og Mayreau mod nord. Desuden fik vi provianteret samt købt vand og gas til de kommende dage i Tobago Cays (ikke befolket) og Mayreau (befolkning 250).

På Tobago Cays lå vi for anker på 3,5 meter vand ude bag Horseshoe Reef, der beskytter mod Atlanterhavet. Der var en konstant brise på ca. 11 m/s. Skipper snorklede frem og checkede ankerets greb i bunden, og på vej retur til båden så han 3 meter under sig en rokke med leopardlignende prikker.

Vi var indledningsvist inde på en af de små øer og se leguaner på op til 1,5 meters længde og ved en af de andre øer snorklede vi. Indledningsvist snorklede Skipper ud for at sondere og derefter hentede han Sif og snorklede med hende på ryggen. Vi snorklede med en Loggerhead skildpadde på en lille meters størrelse (kunne nå den hvis vi strakte ud efter den). Bagefter snorklede Skipper samme tur med Oscar på ryggen. Dernæst var Skipperinden ude og snorklede også med 2 skildpadder.

Dagen efter sejlede vi til Mayreau hvor vi løb ind i Mary (den norske båd) ved restauranten Dennis Hideaway. Vi havde ankret i den sydlige Saline Bay og gik en tur de 2 km op til Saltwhistle Bay på den nordlige del af øen. Det var en bugt som de ser ud i Bounty land. Vi blev her et par dage, men var på vej mod Bequia hvor vi havde en aftale med Henrik og Signe fra Capibara.

Vi fik en hyggelig sludder med Henrik og Signe og spiste på restauranten ved Princess Margaret Beach. Henrik og Signe var naturligt noget påvirkede af overfaldet på englænderne i bugten ved Vieux Fort på sydsiden af St. Lucia. Henrik og Signe havde mødt det engelske par flere gange og i dagene og ugerne efter enken med alt det praktiske.

Mandag d. 3. februar sejlede vi kl. 3 om natten fra Bequia for at sejle de 70 sømil i et stræk til Rodney Bay på St. Lucia. Det regnede og vi drak lidt kaffe hvorefter det ophørte. Vi havde kun lige forladt bugten, inden vi i Bequia channel blev mødt af 12-13 m/s og bølger og måtte tage 2 reb i storen. Bag St. Vincent kom dagslyset og vi måtte tage motoren til hjælp, idet der er vindlæ bag øen. Da vi nærmede os nordspidsen kom vinden igen, og motoren blev slukket. Det varede ikke længe førend vi igen måtte tage 2 reb på bidevind. Nu har vi sejlet den strækning 4 gange - og alle gange med rebede sejl og minimum beaufort 6 i vindstyrke (hård vind).

I Rodney Bay Marina var det dejligt næste morgen at få besøg af Bjørn, der lå med Turanga for anker ude i bugten. Vi hygger nu et par dage inden sejladsen til Martinique.

Godt nytår

Efter glædeligt gensyn med børnene samt Mormor og Niels d. 13. december - havde vi et par dage med lidt badning ved strand og swimmingpool. Der blev dog også tid til at Skipper og Skipperinden fik hilst på nogle af de andre ankomne både samt drukket nogle af de genstande, som vi havde undværet de forrige knap 19 dage.

Dagen efter ankomst gik med at gøre rent under dørken samt i cockpitbænkene. Der havde været et mindre dieseludslip (få deciliter), men nok til at det krævede rengøring. Et par af dieseldunkene i bagbord cockpitbænk havde ligeledes lækket lidt hvorfor at blev taget op på broen og vasket med varmt vand og sæbe. Samme dag flyttede Mormor og Niels ind på Beetle.

Dagen efter sejlede vi sydpå til den legendariske Marigot Bay og havde for en gangs skyld en vindstille aften. Derfra var der næste dag afgang mod Bequia ca. 60 sømil mod syd.

Passagen mellem St. Lucia og St. Vincent er ca. 20 sømil med en vanddybde på 2,5 km. Vinden øgedes til ca. 17-18 m/s, men kom en anelse bagfra så den relative vind lå på ca. 15-16 m/s. På et tidspunkt var der ganske seriøs sø, som Skipper måtte arbejde lidt med, idet den stort set kom fra siden.

Vi ankom til Bequia sidst på eftermiddagen og fik en mooring helt inde i bugten ca. 75 meter fra land og dinghy dock. Vi valgte en mooring, idet dagene var præget af ganske meget vind.

Vi havde et par skønne dage med gummibådsture til stranden samt lidt restaurant og bar-besøg. De doserer cocktails mere hensigtsmæssigt hernede i Grenadinerne end nordpå i St. Lucia og Rodney Bay.

Turen nordpå over strædet mellem St. Lucia og St. Vincent viste sig igen fra sin grumme side. Der var lidt mindre vind, men den var foran for tværs, hvilket igen medførte en relativ vind på ca. 15 m/s. Søen var ikke helt så høj men kom imod. Efter at have sat 2. reb krævede besætningen, at vi fik noget hjælpemotor på til at komme igennem søerne og komme hurtigst til St. Lucia.

Vi endte med at få en mooring helt inde ved Soufriere, som er helt autentisk St. Lucia med meget begrænset turisme. Vi fik dog en meget venlig behandling af Halleluja, som vi hyrede som water taxi mens vi lå der - så behøvede vi ikke sætte gummibåden i vandet. Dagen efter var vi oppe op handle i byen og sejlede derefter til Rodney Bay for at deltage i afslutningsfesten for ARC 2013 dagen efter d. 21. december.

Juleaften var planlagt som restaurantbesøg, men p.g.a. sygdom om bord og voldsomt regnvejr blev juleaften holdt på båden. Skipper tilberedte Chicken Tikka Masala med ris og ristede pølser. Dertil lidt salatrester fra dagen før.
Der var dog medbragte julegaver hjemmefra. Skipper havde en rygsæk med fra kollegerne i Finanscenteret. Det viste sig, at kollegerne havde været ganske betænksomme, idet der udover rom også var citroner (mod skørbug), chips (med havsalt), toiletpapir (med soduko på), skolekridt, kammerjunker og flere andre gode sager.

Fra Farmor fik vi marcipan og blød nougat, der dog var blevet meget blød i den 30 grader varme salon. Ungerne fik remoulade og ristede løg samt nogle US dollars til at købe lidt diverse.

Det viste sig dagen efter, at det ikke havde været almindeligt nedbør, men nedbørsmængder som aldrig tidligere var oplevet i julen - kun i orkansæsonen, som ligger fra sommer til efterår. Mange veje og broer var skyllet væk og 5 personer var omkommet.

Idet Mormor og Niels havde et fly om eftermiddagen fra lufthavnen på øens sydspids, valgte de at tage afsted i god tid - taxi chaufførerne oplyste, at vejene dertil var åbne. Ikke desto mindre måtte de vente 2 timer, mens en vejpassage blev ryddet.

Ved ankomst viste det sig, at lufthavnen var lukket og at blandt andet afgangsterminalen var oversvømmet. Flyet var aflyst og lufthavnen blev aflukket - hvormed de rejsende var henvist til gaden, idet der ikke er nogen hoteller i byen. Manager for Jetblue Airways havde dog en søster, der drev et kloster, som Mormor og Niels samt ca. 20 svenskere fik mulighed for at overnatte i.

Vi sejlede d. 27. december igen sydpå mod Bequia, hvor vi ankom d. 28. dec. Vi havde nogle hyggelige dage med blandt andet badning fra båden, ved stranden samt var på besøg på et Turtle Sanctuary. Vi holdt ligeledes nytårsaften i Bequia og det lykkedes Skipper at falde i vandet fra gummibåden på 40 cm´s dybde. Alt tøj samt pengesedler og mobiltelefon var vådt. Anyway, nytårsaften blev fejret sammen med danskere fra Turanga samt hele lokalbefolkningen - ca. 5000 - fra Bequia. Skipper havde mødt Sune og Bjørn på Turanga i La Coruña i Spanien i august.

D. 2. januar sejlede vi til Mustique, der er en privatejet ø - med ejere fra 19 forskellige nationer. Der var restricted access i perioden, men vi fik da spist frokost og hørt blues på Basils Bar. Derudover fik vi lavet skole og badet fra båden. Skipper fik desuden et par løbeture langs den ene strand, som vi havde adgang til. Vi så skildpadder svømmende nær båden hver dag.

Videre derfra til Canouan - hvor vi ligeledes fik skolet og badet ved stranden. En aften fik skipper en cocktail med vanilla rum, mango rum og coconut rum - alle 3 indeholdt 85% alkohol - giver det ikke over 100?

Derefter sejlede vi til Union Island, der er den sydligste ø i St. Vincent and the Grenadines. Det er sammen med Bequia et af de væsentlige provianteringssteder m.v. Det blæser dog ad helvede til. Vi ankrede på 8 meter vand og havde 14 m/s den første nat. Vi ankrede ved byen Clifton på den østlige del af øen - åben for passatvinden og Atlanterhavet. Vi var dog beskyttet af et rev, så vandet var forholdsvis roligt. Vi havde 30 meter kæde ud, og ankeret holdt natten over. Når man beregner nødvendig kædelængde - så skal man huske at medregne / tillægge ankerbeslagets højde over vandlinjen. Bådene ligger så tæt, at der ikke er plads og mulighed for at lægge mere kæde ud.

Dagen efter mødtes vi med Bliss, som Skipper havde i møde i Figueira da Foz i Portugal. Om eftermiddagen sejlede vi alle i gummibåde ud til en lille ø, hvor der er en bar. Øen er bygget af én mand, der nu bor på øen og har en bar der. Øen er vel 15*15 meter og er lavet af klippe, konkylier, sten og noget cement.

Der var 4 kitesurfere som surfede frem og tilbage (nord/syd på halvvind) på revet, og sprang/fløj hen over alle de fortøjede gummibåde.

Vi aftalte med Bliss og Ocean Odyssey (med Mads og Pam samt deres 2 Afika og Thyra) at vi næste dag ville sejle om til Chatham Bay på vestsiden af øen - en lille tur på ca. 4 sømil. Mads og Pam bor og arbejder i Etiopien, men har en båd liggende på Trinidad.

Om aftenen stødte det over 18 m/s og Skipper måtte afbryde middagsmaden for at lægge knap 10 meter mere kæde ud. Der var forsvundet nogle både - så der var lidt mere svajeplads.

Dagen efter sejlede vi alle om til Chatnam Bay på vestsiden af øen og badede samt spiste på nogle meget lokale restauranter ved stranden.

Vi er d. 11. januar sejlet til sydsiden af Grenada. På råd og opfordring fra Mads sejlede vi ned langs østsiden (vindsiden) af Grenada - vi så ikke andre sejlbåde på den strækning. Vi havde dog fornøjelsen af blandt andet at sejle forbi små øer med aktiv lavaproduktion, så atlanterhavsbølgerne sydede i vejret, når de ramte øerne.

Er nu meget tiltrængt ankommet til Le Phare Marina, der er schweizisk ejet. Her er lækkert. Godt wi-fi, landstrøm, ferskvand (brusebade), skøn og børnevenlig swimmingpool samt en dejlig restaurant.

Nedenstående er en kopi af vores logs indlagt på www.worldcruising.com undervejs på turen til St. Lucia.

Billedet viser vores nabobåd Great Escape samt både på vej ud af marinaen i Las Palmas. 45 minutter til start.

Beetle - Day 2

What a fantastic start for the ARC 2013.

Within hours we sailed dead dead downwind, broad reaching, reaching, beating. Today we have had a beam reach since 5 am this morning. Doing +7 knots all day - slowing a knot or so the last hour.

We still have about 5 other vessels visible.

Thanks to every one in Las Palmas: Rolnautic, the local rigger, the Yanmar shop, dive shop, fishing shop, Cortes Inglés, Hyper Dino, all taxi drivers and all the restaurants we frequented.

Also thanks to the yellow shirt, whom we will meet again on the other side.

Can't wait to the steel band extravaganza.

Beetle

N26.15, W17.01

                               ---------------------------------------------------

Beetle - day 4

Well, Well, Well

The first 2 days we were cruising at hull speed. Yesterday the wind went SW. Because of small but steep waves, it was not possible to go too close to the wind. Still we were pounding the waves making progress at 6,5 knots 190 magnetic. We had not done any pounding since the English Channel. By evening time the coarse was about 150-160 degrees, not really what we wanted. The forecast was for the wind to turn to SW-W.
We had no patience for that, so we tacked to 260 degrees and set the autopilot on apparant wind angle 42 degrees on port tack. Unfortunately and since we are lightly crewed, Skipper being tired and only checked trafficking and also missed the alarm 3 hours later realized that the wind eventually had turned west and Beetle was heading course 005 degrees !!!

Skipper immediately tacked only to realize that the wind had dropped and we were doing less than 3 knots.

Unfortunately Skipper made red crosses on the chart - so the little detour is visible. They will be erased when we enter next noon position 281200.

Anyway, the sun is shining. We took advantage of the settled conditions and made scrambled eggs, sausages and baked beans. We had a single dolphin visiting close up for a few minutes.

We are glad we bought the 5 pieces of 30L cans from one of the boats on pontoon T. We filled 156 liters of diesel in them - and they gave Skipper long arms carring them along the pontoon two at the time.

We are awaiting noon positions to see were S/Y Manali and Heart of Gold is. The first continued SE in the evening. The second sailed a NW course. At about 4 am we were sailing 225 degrees under sail and saw Heart of Gold on AIS doing the same course and speed about 9 miles on our starboard side.

At 8 am we saw a boat under sail patiently doing about 1-2 knots. She was not on AIS. No boats in site currently neither visible or on AIS.

All well on board.

Beetle

N23.20, W23.12

                               ---------------------------------------------------

Beetle - day 9

Well, it's been some days since the last log. I assume some of the boats in weather grid Hotel will know why. Yesterday monday was actually very nice, but we spend all day cleaning the boat and drying clothes.

The previous days didn' t resemble Trade Winds very well to say the least. It was the usual SW winds, that made any southern progress impossible - unless one fansied sailing SE.

3 days ago we had serious wind forces and a sea to match. Sea water as well as fresh water (rain) was flushing over the boat. Everything below deck was wet. All clothes are wet. Foul weather clothes, shoes, socks, trousers - even the contains in the laundry bag was soaked.

Beetle was pounding through the waves beating as much southwards as possible, since we were earlier on advised to be south of grid Charlie. It' s really amasing what boats are capable of withstanding. A 10 feet vertical drop after sailing through / over the top of a wave. Since we were were reaching, the boat landed healing, but what forces the shrouds are holding up.

Anyway, one ting positive about all this reaching is the wind generator, the Air Breeze Marine. It has just been throwing Amps into the batteries, so food and drink are in good supply and condition.

Yesterday the sun was shining, the sea state had abated and the cockpit was full of drying clothes. All windows were opened to send a drying breeze through the boat.

Today is the Skipper' s birthday. For breakfast we had scrambled eggs, bacon and baked beans and a glass of orange juice. Mrs. Skipper is now preparing sirloin, with oven roasted potatoes and some pebber gravy we bought in Cortes Inglés. Afterwards we will most likely see the second half of Life of Pi, which we started last night.

Today we had the genakker up. Thanks to Danina on our pontoon T, who set us up with a sailmaker, who Saturday afternoon shortened the torque rope half a meter, since we had had trouble furling it.

Today we have been side by side with Easy Rider, whom we also were side by side with some 600 nm ago. On our starboard aft side, we have some white sails some 10 nm distant, which according to daily noon positions most likely is Athena II.

The potatoes in the oven are already smelling nicely, so Beetle is over and out for now.

Beetle

N19.12, W34.14

                               ---------------------------------------------------

Beetle - day 14

Getting into the quiet mood.

1007 miles to go - looking for the 1000 nm mark. Treating myself with a cold Coke and a mini Bounty.

In the confined waters of Denmark Skipper usual helms the boat. There is a little more space here midocean, so the autopilot has done a remarkable job - as well under sail as under engine. In the meantime the crew (Skipper and Mrs. Skipper) has been reading, cooking, maintenance, adjustments and watched a few movies.

We are experiencing some sort of jetlag. Our ships clock is on Las Palmas (UTC) time, but we are moving some 10-15 minutes further west each 24 hours. It' s getting later and later dark, and sunrise is later every morning. We will keep it that way - and look forward to weather reports and noon positions every day at 12 UTC.

Temperature in the saloon has risen to 31 degrees celcius - all windows are open, but with a wind force of about 2 knots - not much breeze is coming to cool our bodies, that are now only dressed in underpants. We are motoring, so the apparant wind is a bit higher. The ocean is oily - not much happening. We have been motoring for 24 1/2 hours straight.

A little frustration has hit us. In the first week we had plenty of wind - more than we needed. In the last week we have had less wind that we have needed - and have not been able to achieve hull speed, not even with the genakker.

Yesterday we had some VHF conversation with a cargo ship who kindly called us on the radio. We had seen her for a while - visibly and on AIS. CPA was changing between half a mile and 0! We had a big red genakker up and the ship informed us that she would change course to starboard - and pass us aft of our stern. We acknowliged the information, which we repeted and thanked the captain. Afterwards the ship changed heading by 30 degrees and passes us approximately 1/3 mile behind us. Her original heading was 14 degrees - so she is plowing northwards through the ARC fleet.

We also had a handful of dolphins visiting - which was only the third time since Las Palmas. In the morning Skipper had unpacked the Solar Shower - filled it with 5 gallons (19 liters) of saltwater, and left it on the port aft cockpit bench with the black side up.

In the afternoon the wind dropped as forecasted and we started the engine. Skipper suggested, that is was time for a bath (the first since we left Las Palmas...!). The boom was amidships and Skipper attached the Shower for use in the cockpit. Mrs. Skipper somewhat reluctantly found the saltwater soap and put in the cockpit and wen' t below to prepare herself. Skipper got right ahead enjoying the warm water. Mrs. Skipper entered the cockpit and immediately complained, that Skipper was using too much water. Entirely untrue, since Skippers hair length only has reached 3/4 of an inch. She was left with at least 3 1/2 gallons of water, which turned out to be enough to wash her long hair twice.
Somewhat sceptical over Skippers little investment (DDK 98 or about EUR 13) at first, she did look quite pleased afterwards.

Today we again had 3 dolphins visiting and playing in front of our bow for about 10 minutes, whereafter Skipper set the engine in neutral and took a head dive in the deep blue ocean from the stern. The water was incredibly warm and with a soft feeling. Afterwards he warmed some Heinz tomato soup - and added some left over pasta screws from last nights dinner.

We have not had any boat sightings the last few days - AIS nor visibly. Did see a navigation light on our port aft quarter for a few hours last night.

Now down to 1002 miles to waypoint just NE of St. Lucia.

Skipper, Beetle

N18.29, W44.08

                               ---------------------------------------------------

Beetle - day 19

Forget what I wrote on day 14 - about not being able to achieve hull speed. 2 hours later the trade winds kicked in big time. During the night we reached 34 knots of true wind and seas to match. Following seas, but still quite massive waves.
The weather forecast informed, that the the Trade winds would persist in the western grids with a fresh to strong force for the next several days.

The next couple of days the wind abated to about 24 knots true, which gave us a more reasonable 16 knots (8 m/s) apparant. Last night we didn't have any moon, and the sky was filled with dark clouds.

We had one reef in the main and the genua 1/3 rolled in hoisted on the pole. The wind rose to 44 knots true and we made an unvoluntary gybe. We had a boom preventer attached, which held the sail, but we were heeling massively. Skipper called Mrs. Skipper on deck and told her to release the mail halyard.

At the same time Skipper furled the genua and we managed to gybe back to course 270 M. The mainsail locked somewhat beating and appeared stuck to one of the spreaders. We started the engine and went a little upwind and managed to get the sail a bit down. The mainsail looked allright. We did 2. reef and with 1/3 genua we continued.

In the afternoon we had been caught up by Lancelot II, who came up from SE cutting angles. We were dead downwind 270 M. She passed a few nm behind us, and we wondered cause she must have been doing a low VMG. Not long after we saw on AIS, that she had changed course directly towards St. Lucia.

Our little mishap made her gain a few miles on us. This morning she is no longer visible on AIS. Instead we have had Free Spirit for a few hours on our starboard side.

Regarding food - Mrs. Skipper have not had much of an appetite - even though we have changed from pasta to rice. The last 3 evenings Skipper have been preparing 2 times chicken Tikka Masala and last night we had diced pork with sweet and sour sauce.

This morning we have realized that the genua has been torn along on of the sewings, but it's an old genua which we brought along for downwind sailing. It has done very well, but needs to attend a sail maker when we get ashore.

Today is our last day at sea. We expect to reach Rodney Bay some time tomorrow morning local time. We have taken well care of the "tank water" and we probably have more than 100 liters left. Skipper had earlier suggested, that we took a fresh water shower in the evening before arrival, whereafter we would try not to sweat ourselves unnessary. This mornings conditions made Mrs. Skipper think twice. Forecast is for 20-25 knots of wind - let's see weather we can manage it. We have only had one bath which was the solar shower (salt water) some days ago.

We are doublehanding Beetle and have had good teamwork the last days, aiming for both crew to get enough sleep. This has been most important for Skipper, who actually more ore less is on watch, duty or call 24 hours a day. This means most of the time sleeping with shoes on, lifejacket on and sail gloves on.

Skipper had a few hours sleep this morning, whereafter Mrs. Skipper took her last seasickness pill and is currently sleeping in the saloon.

We look forward to seeing our kids in Rodney Bay tomorrow. Besides that we look forward to the steel band and the welcome drink of rum punch and the six-pack of beer. And a little less rolling that we have experienced for the last 3-4 days...!

171 nautical miles to go...

Skipper, Beetle

N15.11, W58.15

Position og opdatering - se nedenstående under ARC 2013.

Så er det blevet tid til opdatering igen. I 2½ måned har Beetle ligget perfekt fortøjet up-wind og har ikke ligget og banket imod flydepontonen. Ved ankomst natten til søndag var alt som det skulle være.

Flyturen ned gik fint med indcheckning af speciel luggage, der bestod af en man-over-board pole samt en billig bimini.

Førstedagen søndag gik med parade, hvor vi bar det danske flag. Derefter lidt øl og flere øl på Vild Luxus. Vi nåede ikke så meget på listen den dag.

Ellers har der været travlt med klargøring - se listen nedenstående nederst.

Generelt har båden skulle klargøres - og derudover skulle det obligatoriske sikkerhedscheck på 40 minutter beståes.

Der har været "besøg" på båden af følgende:

• Sikkerhedscheck 2 gange.
• Dykker til rensning af bund.
• Rigger til reparation af tricolour 1 gang samt en gang igen fredag.
• Levering af fødevarer (ikke fersk) fra supermarkedet.
• Levering af frosen og vakuumpakket mad fra slagteren kommer lørdag.

Sikkerhedschecket gik fint. Det blev foretaget af Alain fra Belgien. Han startede med at sige, at vi så "well organised" ud. Eneste udestående var:

• Radarreflektoren var af for dårlig en type. Det var rørtypen - den er nu uskiftet med en af de større gammeldags.
• Der skulle en drogue i redningskransen samt en fløjte.
• Snoren fra redningsflåden skulle bindes til båden - så man ikke risikerer at redningsflåden driver væk, førend besætningen er kommet ned i den.

Der begynder at blive travlt på pontonerne. Bådene har haft travlt med klargøring, der kommer leverancer fra supermarkederne og der kommer helt tiden nyt crew til bådene.

Vi har dog nået 2 seminarer: provisioning og downwind sailing - og vi har næsten været til ARC sundowner hver aften kl. 18.30. Det bliver også tidligt mørkt hernede - så arbejdet ophører alligevel.

Aftenen til i tirsdag aften var vi til sundowner og ude at spise med Essex Girl efterfølgende. På vej tilbage til båden blev vi inviteret op på en dansk båd Athene II - med maltesisk flag, men med dansk besætning. I seng kl. lidt over 3 og op igen kl. 8. Såvel Skipper som Skipperinde var noget kvæstede. Skipper skulle i masten for et sætte vindmåleren på og bagefter skulle begge i supermarkedet for at handle 2 store vogne.

Der er dog meget check på tingene. Ved kassen havde supermarkedet en bådliste med Beetle på. Betaling blev foretaget og der var levering ved båden næste morgen.

Vi har bestilt frossen og vakuumpakket kød ved slagteren - det leveres lørdag morgen. Fredag køber vi pålæg og lørdag køber vi frugt og grøntsager.

Sidste aften har vi for anden gang været på "Den glade hane". Skipper er ikke meget for at frekventere den samme restaurant 2 gange, men den tournedos med bearnaise, som var bedre end nogen smagt i Danmark - var værd at gå langt efter. Skipperinden var ikke svær at overtale til en gentagelse, og den dejlige Campo Viejo gled da også fint ned.

Tjeneren var en tro kopi af Manuel fra Fawlty Towers. Stedet kan absolut anbefales - "El Gallo Feliz" på spansk. Muchos gracias.

Imorgen går det løs - start kl. 13 lokal tid (kl. 14 dansk tid).

ARC 2013

Hermed følger lidt info på hvorledes Beetle kan følges på ARC:

Alle både har fået en Yellowbrick tracker monteret. Den er magen til den, som allerede har vist Beetle´s position på vej herned.

Beetle kan følges på:

http://www.worldcruising.com/

Vælg Rallies, vælg ARC

I menuen til venstre vælges Fleetviewer.

Der er 2 ARC races igang. Vælg Las Palmas til St. Lucia.

Beetle har nummer 200.

www.sy-beetle.dk vil ikke blive opdateret over Atlanten. Istedet forventer vi at opdatere bloggen på www.worldcruising.com. Igen Vælg ARC og vælg Logs i kolonnen til venstre. Vælg Beetle under drop-down menuen.

Se i øvrigt videoklippet med velkomsten fra St. Lucia turistcenter.

Vi her på Beetle ser frem til Steel Band extravaganza.

Beetle, over and out...

Klargøring:

• Sikkerhedscheck
• Montering af vindmåler (mastetop)
• Udskift pære i ankerlys (mastetop)
• Reparer tricolour (mastetop)
• Montere radarreflektor
• Opsætning af bimini
• Rensning af bunden på båden
• Oprydning - styr på blokke, tovværk, værktøj, filtre
• Opladning af alt elektronisk udstyr, Ipad, satellittelefon m.v.
• Gaffatape på alle vantskruer
• Bestilling af vakuumpakket mad
• Indkøb vand og mad
• Udskiftning af blok i kickingstrap
• Udskiftning af bolt og spændeskiver ved bommens befæstelse
• Udskiftning af 2 spilerfald
• Vask, polish og voksning af båden
• Check af motordrift
• Rensning af spil
• Rensning af agter vandtank
• Check for vand ved vandseperatoren / dieselfilteret
• Udskiftning af motorolie og filter
• Indkøb af fiskestang
• Gennemgang af sikkerhedsudstyr - demonstrering af anvendelse
• Demonstrering af nødror
• Demonstrering af boltsaks
• Demonstrer klargøring af redningsflåde
• Udskifning af Rule Float - flydekontakt til bilge pump
• Demonstrer operation af bilge pump fra cockpit
• Mayday og Pan Pan øvelser
• Kontrol af skumslukkere
• Bind træplugs fast ved søventilerne
• Kalibrer boat speed
• Bind dykkerkniv fast i cockpit
• Check niveau i gasflasker
• Fastgør gasflasker
• Rul genakker ud og ind
• Forward Hotmail til Iridium
• Fylde dieseldunke 6 * 20 liter
• Rens filter ved vandhane forreste toilet
• Luk bunden af køleskabet
• Forbered mad til første 24 timer
• Injektion af Hepatitis B
• Fix 12 volt stik ved kortbord
• Udlæg mandeliner styrbord og bagbord
• Smøre dæksel til lifting strop med armaturfedt
• Skrive navn på hestesko og påsætte reflekser
• Fastgøre mand-over-bord pole.
• Fastgøre kasteline
• Fastgøre rescue sling
• Ny bolt i cockpitbænk
• TIlsætning af dieseladditiver (vandfortrænger) til tanken

De andre langturssejlere ligger længe i Porto Santo, men på Beetle restituerer vi hurtigt. En løbetur langs stranden og et par pilsnere - og så videre mod syd. 

Der blev vinket farvel til Porto Santo, som forsvandt hurtigere end kimningen berettigede. Dis medførte, at øen hurtigt forsvandt af syne, men fokus var fremad og sydpå med en kurs på 179 grader magnetisk eller 171 grader retvisende.

Idet vinden ville være agten for tværs om bagbord hele vejen - satte Skipper et barberhal.

Der var som lovet fin vind - og ganske faldt vand efter forholdende. Skipper ser 2 skildpadder i løbet af dagen. Tyskeren fra Heavy Metal havde sagt, at nu var det begyndelsen på Trade Winds - og ganske enig. Nu var første dag 10 timers sejlads uden at ændre kurs, justere skøder / spil eller andet.

Der var jævn og ingen bølger af betydning. Under disse forhold vil rorsmanden hurtigt blive ukoncentreret - hvorfor autopiloten kørte hele natten og noget af næste dag, mens Skipper drak kaffe og hørte blues. Lidt vemodig over at turen (første etape) nærmer sig sin afslutning. Det var nu søndag og sidste dag på havet - med forventet anduvning i Las Palmas næste morgen (mandag).

Autopiloten begyndte nu også at tære på batteriet. Når vindstyrken ikke er højere og kommer næsten bagfra - så er den relative vind for lav - og der kommer ikke nok ampere til batteriet.

Skipper nød cd´en af det skønne gadeband "Mike Nervis & The Blues Makers", som han havde købt for EUR 10 på gaden i La Coruna - hvor han havde delt 2 øl med Per fra Opus One.

Første nat (lørdag) var der absolut ingen trafik, men anden nat var der forholdsvis meget af den tunge trafik. Cargo ships og Tankers på vej til eller fra de canariske øer. Flere af dem CPA på kun 2-3 sømil, men man vænner sig til dem og bruger AIS meget.

Efter at have fået alle tæskene på vej ned - og til sidst på vej til Porto Santo - kommer nu belønningen. Sejlertøjet var skiftet ud med shorts og t-shirt - og det var ikke længere koldt om natten.

Jannick havde ment, at Beetle ville indhente dem (Mary), men 10 timers forspring på 300 sømil - det er vist urealistisk, men tak for de pæne ord...

Turen forløb fint og Las Palmas blev anduvet mandag 8.45. Mary lå ved reception-pontoon og Beetle blev fortøjet umiddelbart bagved. En telefonsamtale med Skipperinden og derefter indcheckning (ARC indcheckning). Imens kom Jannick, som havde været på hotel og hente sin familie. Dernæst blev Beetle´s plads udpeget og der blev fortøjet, som første båd på den ponton.

Der var vel knap 20 ARC både ankommet - og Skipper modtog også en early arrivals package. 5 minutter efter at Beetle var fortøjet, blev Mary fortøjet ved siden af. Skipper havde i Porto Santo indkøbt en six-pack af Sagres, som han havde lagt på køl - så der var kolde øl ved ankomst til Las Palmas.

Efter lige at have gjort de indledende oprydninger på bådene - blev Jannick og familie inviteret over til de øl, som vi havde talt længe om. Nu var vi mødtes i IJmuiden (Holland), Brest (Frankrig), Porto Santo (Portugal) og endelig i Las Palmas (Spanien) - så i 4. forsøg lykkedes det at få drukket et par pilsnere hver - hvorefter Jannick og familien tog retur til hotellet et par dage - hvor drengene kunne bade i 6 swimmingpools.

Skipper fortalte Jannick, at det var aldeles unfair at møde op i Porto Santo - og blot sejle igen efter kort tid, når det nu med al tydelighed fremgik, at Skipper sad i et festligt lag - og ikke sådan lige havde til sinds eller evnede at sejle med det samme.

Jannick slog således Skipper til Las Palmas med 3½ time, men Beetle blev først fortøjet - 5 minutter før Mary - og det er jo det der tæller.

Men tilbage til arbejdet. Der var salt overalt. Hele båden blev skyllet og derefter vasket med varmt vand og sæbe. Derefter polish til alt glasfiber efterfulgt af en gang uv-beskyttende voks. Sågar kølevandsindtaget blev lukket og motoren startet imens Skipper hældte 2 spande ferskvand igennem - for at undgå korrosion de næste 2½ måned hvor Beetle ligger fortøjet uden aktivitet.

Skipper fandt en hurtig flybillet til Danmark og returnerer sammen med Skipperinden til Las Palmas til november klar til kick-off d. 24. november.

Tak for alle hilsnerne i gæstebogen på www.sy-beetle.dk på beetle@hotmail.dk og / eller begge.

NyereOversigtÆldre